Lægebetjeningen af
lægepraksis på Thyholm overgår pr. 1. september 2024 fra alles Lægehus til
Region Midtjylland. Patienter tilmeldt alles Lægehus Thyholm vil automatisk
blive tilmeldt Regionsklinikken Thyholm. Patienterne vil inden klinikkens
opstart modtage et nyt sundhedskort.
Regionsklinikken Thyholm har første åbningsdag tirsdag den 3. september. Mandag den 2. september er klinikken derfor lukket, da klinikken klargøres til opstart. Hvis der denne dag opstår forhold hos klinikkens patienter, som ikke kan vente til næste dag, har regionen aftalt med Lægerne Gehrt, Hjarsbæk og Nielsen, at de må kontaktes på tlf.: 97851911.
Regionsklinikken Thyholm ligger på samme adresse og i de samme lokaler som den tidligere klinik. Patienterne vil blive mødt af kendt praksis-personale og der er tilknyttet tre læger til klinikken, som vil være i klinikken på skift
Regionsklinikken Thyholm ser
frem til et godt samarbejde med kommunen, borgere og patienter på Thyholm og
omegn.